En præst gik forbi og rakte hende et brød, idet han sagde: "Dette er mit legeme, som gives for dig". Igen faldt lyset ind af et vindue, og denne gang ramte det et bæger, som blev fyldt op med vin. Hun drak vinen og hørte: "Dette er mit blod, som gives for dig, drik det til minde om mig."

Lyset fra det tomme bæger ramte hendes blik. Hun så nu den korsfæstede i et helt nyt lys. Hun så øjnenes glød og blodet, der flød. Hun så ham i opstandelsens lys. Han levede. Han var virkelig.

Da hun havde indtaget dette kærlighedsmåltid og ladet den korsfæstede blive den ny kraft i sig, vidste hun, at hun var blevet forenet med ham, og at han var blevet Herre over hende og hendes sorg.

Hun var forvandlet, og i sin taknemlighed fremstammede hun ordene: "Oh, du Guds søn, tak, at du også tog min smerte".