Pludselig stod en ung pige foran hende. Hun var klædt i en smuk grå dragt. Hendes hoved var indhyllet i et klæde, der blev holdt sammen af et hvidt pandebånd, hvorpå der var tydelige røde sårmærker. Hun tilhørte den nonneorden, der hed Birgittasøstrene.

Hendes ansigt var fuld af ømhed og omsorg, og hun havde et forstående smil på læberne. I sine favn havde hun en stor buket af de isglinsende røde roser fra haven. "Åh," udbrød moderen, "Sikke en stor buket roser du har." Hun ønskede sig en af dem.

Pigen rakte en rose ud til den fortvivlede kvinde, som glad tog imod den og sukkede. Hun mærkede, at iskrystallerne smeltede i varmen fra hendes hånd. I hendes tanker var det som om, der kom en lindring af smerterne. "Kan nogen lindre min smerte?" hviskede hun frem for sig.