Hun så et billede for sig. En bakke med tre kors, hvor smertemanden hang på det midterste. Man kunne se, at han befandt sig i stor lidelse. Mennesker gik forbi og råbte nedladende: "Stig ned fra korset, du som kalder dig selv for Guds søn." Flere kom til og råbte med. Skønt manden blev fristet af deres tilråb, blev han dog hængende.

Et varmt blik fra den korsfæstede mødte kvinden. Blikket viste stor omsorg og inderlig kærlighed. Dette nærvær var helt ubeskriveligt og forløste noget i hendes sind. Hun fik en længsel efter at lære denne mand at kende og udbrød spontant: "Han kan blive mit hjertes tilflugt."

Pludselig var billedet væk, og hun stod igen og kiggede på de mange sår på smertemanden. Alle disse sår havde manden fået, fordi han havde sat sig for at bære menneskers lidelser. Også hendes sorg og smerte.