Inde i klosteret knælede munken ved alteret. Over hans hoved kunne Knud læse en tekst, som han ikke havde lagt mærke til før. Der stod:

"I skal dyrke Herren jeres Gud, så vil jeg velsigne dit brød og dit vand og holde sygdomme borte fra dig."

Dette måtte være forklaringen. Munken rejste sig op og så, at Knud var optaget af teksten fra alteret. "Ja, det er sandt," sagde munken. "Det er et løfte, som er givet os af vores Gud, og det er underskrevet med hans eget blod." Munken henviste til Den hvide Krists død. "Løftet kan aldrig omstødes, for det er udtryk for den højeste kærlighed, og kærligheden løber aldrig fra sit løfte. Det vil før eller senere blive indfriet, vær sikker på det. Så hvis du vil følge ham, vil han holde sit løfte og udruste dig til at blive kristendommens skjold i dit eget land. Men glem aldrig det store løfte."