En busk med stikkende blade, spurgte nysgerrigt: “Hvad er der galt?”. Og den plagede plante fortalte om hele forløbet, det forfærdelige stik, smerterne, de forkrøblede blade og sluttede med at sige: “Hvad hedder så du?” “Mit navn er kristtorn”, svarede busken. “Hvad betyder det?” fortsatte planten.“Jeg har fået navnet, fordi mine små røde bær minder om frelserens blod og mine stikkende blade om hans tornekrone. Alt er skabt til og ved ham. Det betyder, at vi også på en eller anden måde må bære hans lidelse, men du skal vide, at det er kun med et højere mål for øje”.

“Jamen, hvad er formålet med min lidelse? Jeg kan jo næsten ikke mere, og hvor længe skal lidelsen vare ?”

“Smerten vil vare hele sommeren, men når sommeren er forbi, vil bladene på grund af smerten være krympet sammen til en smuk rose. Verdens mindste og dejligste rose. Jeg kender også til lidelse, men jeg ser en dybere mening med det. Ved vintertide bliver mange af mine grene klippet af. Men de bliver sat til pynt i en stue eller på et gravsted, ja, nogle af mine grene med bær har endog været pyntet op i en kirke. Og blev jeg ikke klippet i, ville mine blade aldrig få den spændende form med de skarpe nåle, for fra naturens hånd får jeg nemlig kun runde blade. Så tab ikke modet, Skagenrose.”

“Skagenrose?” sagde den lille plante overrasket, ”hedder jeg det?” “Ja, det er dit navn”, svarede kristtornen,” vent og se, du skal nok blive til noget, når tid er ind