Dybt inde i skoven stod det. Bøgetræet, som netop havde gennemlevet vinteren med kulde og sne.

De første varme stråler fra solen afsatte lyse pletter på barken, og de første anemoner tittede op af jorden. Der var ro i skoven, bortset fra en rislende bæk og en solsorthan, der fløjtede nogle strofer. Foråret var på vej.

"Hvorfor synger du ?" spurgte bøgetræet henvendt til solsorten. "Jeg har lagt mærke til din smukke sang om aftenen og tidligt om morgenen. Jeg har med glæde lyttet til de lette og sørgmodige toner, I sender til hinanden. Hvad fortæller I hinanden? Hvad er det så vigtigt at få sagt? Sig mig det !"

Bøgetræet kunne næsten ikke vente på svaret.