Et par dage senere sad den igen på bjælken og kiggede ud mod haven. Et hvidt snelag havde lagt sig hen over den. Alt var så forandret fra i sommer. Den blev lidt mismodig, idet den slet ikke kunne forestille sig, at den igen skulle flyve omkring derude. Havde gæsterne alligevel ret. Nej, den ville tro lysene.

Vinteren gik og sommerfuglen havde ligget i dvale det meste af vinteren. Endelig kom foråret. Det nye forår. Graveren havde åbnet et vindue, og en varm luft strømmede ind. Sommerfuglen blev lysvågen og sitrede både med krop og vinger. Nu vidste den, at den var skabt til at opleve mere end ét forår. Haven havde også fået farve. Et par forårsbebudere stod allerede i fuld flor. Den måtte af sted,- for alle skulle vide, hvad der var sket.

Den tog afsked med lysene og fløj begejstret ud gennem det åbne vindue. Den ville fortælle om varmen fra lysene og om DET NYE FORÅR, som sommerfugle er skabt til.