"Også jeg bliver slukket" føjede kærlighedens lys til, "men kun for en uge. Så skinner jeg igen for alle, der kommer ind i dette hus, som er blevet opkaldt efter mig. "KÆRLIGHEDENS HUS" hedder det. Vi har før haft besøg af din slags, men midt om vinteren fjernede graveren dem og smed dem ud i kulden. Han vidste ikke, at I er skabt til at opleve et nyt forår. Skabelsens lys og jeg måtte græmmes, da vi så det. Vi ved jo, at sommerfugle har mulighed for at opleve et nyt forår, også du. Men skynd dig nu, flyv op på de store bjælker og hvil dig lidt, for nu kommer graveren for at slukke os."

Sommerfuglen flagrede videre op mod de store bjælker. Den var overhovedet ikke træt, men følte alligevel at den skulle hvile sig lidt. Mens den gjorde det, spekulerede den på de sidste ord fra kærlighedens lys "OGSÅ DU!"

Var det muligt at overleve en vinter? Nej, der var nok ikke håb, for den havde jo tydeligt hørt fra gæsterne i haven, at ingen havde set sommerfugle om vinteren. Den ville nok dø herinde.