Den fremmede blev meget opmærksom og kiggede på drengen.

"Jeg vil også give en gave til drengen", sagde manden ivrigt og rakte bagud efter en tot vissent græs.

"Det er Jerikos rose. Ja, navnet har den fået efter byen Jeriko, der ligger som en oase midt i en stenørken. Jeriko er frugtbar og giver liv til mange.

Jeg er selv opvokset i byen, og dér går det rygte i forbindelse med rosen, at giver man den som gave til et drengebarn i ørkenen, kan man være sikker på, at drengen har de samme egenskaber som rosen".

Og så fortalte den gamle mand om rosens fantastiske egenskaber. Hvordan der kom liv i den ved den mindste fugtighed, og at den aldrig kunne dø. Jord behøvede den heller ikke.